Den fortryllede skov

Jeg elsker at gå ture i skove,

men denne her skov tog pusten fra mig.

Omskiftelig, eventyragtigt, fortryllet er bare nogle af de ord,

der beskriver denne skov.

Vi så en masse rådyr (eller hvad de nu end er :-)),

og de var så nysgerrige og kiggede hele tiden hen mod os.

Vi gik selvfølgelig ikke tæt på dem,

men stod blot langt fra og kiggede på dem.

De skulle have lov til at være i fred i deres skov.

Da de blev færdige med at kigge på os, gik de lige så stille videre.

Stoppede op ind imellem og kiggede igen hen mod os,

som om de ville være sikre på, at vi blev hvor vi var.

Og det gjorde vi, naturligvis,

mens vi nød synet af dem.

Nogle steder gik vi i tykt, tykt mos.

Det var som om at gå på en sky, som Sofie og Sofie sagde.

Alle steder man kiggede rundt var der så smukt.

Jeg fik slet ikke taget billeder af mosekonen, der bryggede,

for det var også én af de ting, vi oplevede i denne skov.

Nogle steder gik vi imellem kæmpe høje træer,

og andre steder var det nærmest et krat, vi gik i.

Væltede mosklædte træer, og nærmest hvide eventyrlignende buske.

Jo, det var et smukt, smukt syn,

og jeg kunne have gået rundt derinde hele dagen.

Op og ned gik det,

og her i denne lysning var der læ for vinden,

og masser af tykt, tykt mos.

De to poser, I kan se forrest i billedet, havde jeg fyldt med mos og lav,

som jeg samlede hist og her i skoven.

Henrik og hundevapserne ses i baggrunden,

og de to Sofie-piger i forgrunden.

Det var en DEJLIG tur i en DEJLIG skov.