1. december !!!
Ho-ho-ho.
Så blev det endelig 1. december, og kalenderlyset indvies til lyden af julemusik.
Gløgg og æbleskiver er det også blevet til i dag,
og sørme om juletræet ikke også er kommet i hus.
Godt nok står det indtil videre opbevaret i carporten,
men hjem er det kommet,
og et fiiiint et af slagsen, kan I tro :-)
Tidligt i morges, da jeg alligevel ikke kunne sove,
hyggede jeg mig med at lave denne juledekoration til kalenderlyset.
Inspireret af et billede i Bo Bedre brugte jeg i år min hvide Lyngbyvase,
og med en våd oasis, lidt mos, grannåle, lidt lav og nogle hvide kugler
blev det årets kalenderlys-dekoration.
Spidsen af grannålene er dyppet i lim og rullet i guldglimmer,
hvilket jeg synes gav en rigtig fin effekt.
Jeg overvejer stadig om jeg skal tilsætte nogle minikogler i guld, og lidt guldbånd.
Hmmm, det må jeg stadig tænke lidt over.
Vi har heller ikke været særlig meget hjemme i dag,
så tiden har heller ikke været til at nusse lidt videre med dekorationen.
Vi fik hentet julekasserne på lagret, hvor vi har lejet et rum,
men har ikke nået at åbne én eneste kasse endnu.
I morgen bliver lige så travl,
så vi får se, hvor meget vi når.
Så blev kalenderlyset tændt,
men eftersom jeg ENDNU ikke har lært at mestre at tage billeder,
når der ikke er dagslys, ser det noget trist ud, det billede :-)
Pinligt, pinligt, at jeg endnu ikke har sat mig ind i det,
når jeg nu elsker at tage billeder :-)
Det får jeg forhåbentlig tid til på et tidspunkt.
RIGTIG GOD 1. DECEMBER :-)
Kommentarer
Send en kommentar