Så blev det jul i Roskilde




I går blev det store juletræ på Roskilde Torv tændt,
og det er altid en stor og hyggelig begivenhed.





Traditionen tro var Christian, Sofie, Henrik og jeg på torvet i Roskilde,
og overvære at det store juletræ på torvet blev behørigt tændt af selveste julemanden :-)


Også traditionen tro kørte vi bagefter hjem til Tine og spiste den dejligste julemad,
og hyggede resten af aftenen med guf og film.

Såååå hyggeligt, og en tradition, vi nu har haft i en hel del år efterhånden.




Som noget nyt i år var der besøg af den flotteste Coca Cola lastbil,
og det er lidt ekstra sjovt for vores familie,
eftersom Henrik arbejdede i Dadeko, og kørte således ud med cola,
dengang vi lærte hinanden at kende tilbage i 1990 :-)

Der er sket meget siden, både med os selv og arbejdsmæssigt :-)




Flot var lastbilen, og Henrik og Christian stillede sig derfor også i kø,
så de hver kunne købe en lille Coca Cola lastbil med hjem :-)




Torvet var så fint pyntet, og der var som vanligt sat en scene op,
hvor Roskilde Garden skulle spille for os,
og lokale børnekor skulle synge for os.
Selv Roskilde's borgmester, Joy, spillede klaver til én af julesangene,
så i år var det lokal optræden hele vejen rundt, og det var faktisk rigtig, rigtig godt.




Her står så det store juletræ og venter på at blive tændt.

Desværre havde jeg ikke ladet mit kamera op,
så jeg nåede kun at tage 5 billeder, inden batteriet døde,
og måtte således bruge mobilen til de resterende billeder,
og det bliver desværre aldrig lige så gode billeder.

Ikke med min mobiltelefon i hvert fald :-)




Jeg fik overtalt Sofie til at stille sig op foran juletræet,
så jeg kunne få et billede af hende.


Henrik og Christian var ikke kommet endnu,
da Henrik i første omgang blot satte Sofie og jeg af på torvet,
og kørte videre for at hente Christian, der var på arbejde til kl. 16.00.




Selvom klokken kun var 16.00 var det allerede ved at blive lidt mørkt.




Der var mødt masser af roskildensere op på torvet.




Og nu ventede vi blot på, at Roskilde Garden og børnekoret gik i gang :-)




Dejlige Sofie-pigen, som elsker julen og alt der hører hertil :-)




Her står Roskilde Garden parat.




Og så gik Roskilde Garden og koret i gang med underholdningen,
som var rigtig, rigtig god.




Præcis kl. 16.30 talte Roskilde borgmester Joy og vi alle sammen ned fra 10,
så juletræet kunne blive tændt af julemanden.
Kan I se julemanden?




Sædvanen tro måtte vi tælle 3 gange, førend det lykkedes.

Fiiiint fyrværkeri.






Og NU blev juletræet tændt, og sekundet efter 




tændte også juletræspynten i Algade.




Dermed var det nu officielt blevet jul i Roskilde.





Såååå fint, og mange nææææ, ihhhh, og åhhh'er fra os fremmødte :-)






Endnu nogle sange fra scenen.




Og så var vi på vej videre.
Vi skulle jo hjem til Tine og spise og hygge hele aftenen.


Kommentarer

Populære opslag