Når det ikke går, som man har planlagt
Egentlig havde jeg planlagt at vi skulle finde julekasserne frem,
så jeg kunne gennemgå kasserne og se, hvilke julesager jeg skulle bruge i år,
men jeg har ligget syg med halsbetændelse, hoste og feber hele weekenden.
Allerede da jeg var på arbejdet i fredags, kunne jeg mærke at noget var på vej,
og det blev kun værre efterhånden, som det blev aften.
I går lå jeg derfor og sov det meste af dagen og aftenen,
så det blev ikke til hverken gennemgang af julekasser eller gæstebesøg.
Sådan kan det jo gå.
Jeg er i hvert fald sikker på, at mine fine julestjerner også kommer op at hænge i vinduet i år.
De er købt for nogle år siden på et privat loppemarked i et af de store flotte, gamle huse,
der ligger lige op af Roskilde midtby.
Rensdyrskindet er allerede fundet frem og ligger og pynter i stolen i stuen.
Der er meget, jeg gerne vil nå inden første december,
og derfor er det ekstra irriterende at ligge syg,
og hverken kan gøre det ene eller andet,
ud over at sove.
Men det er vel egentlig også det, jeg i den grad trænger til.
At sove.
At koble fra.
At hvile både krop og hjerne.
Kommentarer
Send en kommentar